Praktisk information om Alperne & Norden
Specielt for Alperne
Rabatter
Børnerabatter / enhedspriser gives kun,hvis børn bor i opredning
på forældrenes værelse. Dokumentation for børnenes alder bedes
medbragt og skal fremvises til receptionspersonale på forlangende.
Med mindre andet er nævnt skal der skal være min. 2 fuldt betalende
for at opnå børnerabat. Man kan ikke få både børnerabat /
enhedspris og opredningsrabat.
Lejligheder
Alle priser på lejligheder er pr. person priser, ud fra det antal
gæster som den enkelte lejlighed er normeret til. Ved færre
rejsende end det anførte antal senge, betales tillæg pr. tom seng.
Med mindre andet er anført er priserne inkl. el, vand, skat og
guideservice. Egne håndklæder og viskestykker skal medbringes.
Sengelinned er inkluderet med mindre andet er anført.
Snegaranti
Vi garanterer, at I kommer til at stå på ski på jeres rejse. Hvis
det skulle ske at hele skiområdet er lukket grundet manglende sne,
sørger vi for at transportere jer til at område, hvor der er sne -
uden omkostninger for jer. Dette er gældende i Østrig og
Italien.
|
Specielt for Norden
Rabatter
Børnerabat på hoteller gives kun hvis børn og voksne bor
på samme værelse. Dokumentation for børnenes alder bedes medbragt,
og skal fremvises til receptionspersonale/guide på forlangende.
Alle priser er pr. person med mindre andet er anført.
I lejligheder/hytter ydes der ingen børnerabat,
Lejligheder/hytter
Priserne er baseret på det antal, man er i indkvarteringen,
således prisen pr. person er dyrere, såfremt man kun er
7 pers.
i en enhed til 10 pers. end hvis man er 10 pers.
I mange lejligheder og hytter er der famliekøjer,
hvor den nederste køje er en bred underkøje (120 cm), men tæller
som 2 sengepladser.
Vi fraråder derfor at udnytte alle sengepladser i en enhed, hvis
man ikke rejser med børn. Spørg din rejsekonsulent, hvorvidt der
indgår en eller flere brede underkøjer i enheden. Hvis andet ikke
er angivet, skal viskestykker, håndklæder og sengelinned medbringes
hjemmefra ved indkvartering i lejligheder.
Snegaranti
Vi tilbyder samme snegaranti, som de enkelte destinationer
har.
Prisen inkluderer:
Ophold i indkvartering, vand, strøm og guideservice med mindre
andet er anført.
|
Generelt:
Hoteller/indkvarteringer
Vi har tildelt alle vore indkvarteringssteder stjerner, som
målestok for vores vurdering af indkvarteringsstedets værdi for
kunden, målt på hotellets generelle kvalitet, tilbud af
faciliteter, generelle beliggenhed ift. pister og centrum.
Målestokken er Team Benns Skis egen. Hos Team Benns Ski gør vi
meget ud af at give en nøgtern og objektiv beskrivelse af
indkvarteringerne, så man som kunde ved præcis, hvad man køber.
Hotelværelser tildeles i den rækkefølge, som de bestilles.
Enkeltværelser er ofte af ringere standard end dobbeltværelser.
Ekstra opredninger foregår mange steder på sovesofa eller
drømmeseng, hvorfor der gives børne- eller opredningsrabat. Ved
ophold i lejligheder anbefales det at medbringe opvaskemiddel og
viskestykke m.m.
Pensionsformer
I lejligheder er der normalt ingen pension. På hoteller er der
normalt kvart- eller halvpension, startende med aftensmad på
ankomstdagen og afsluttende med morgenmad på afrejsedagen. Se under
beskrivelsen af indkvarteringen, hvilken pension der er inkluderet
i prisen. På enkelte
hoteller er der helpension inkluderet. Helpension består af
morgenmad, madpakke eller frokost på hotellet samt aftensmad. På
enkelte hoteller er der endvidere inkluderet 'all inclusive' som
består af alle 3 måltider, samt fri drikkevarer indtil normalt kl.
22.
Information
Efter bestilling af din rejse, modtager du alle relevante
oplysninger fra Team Benns Ski, herunder også rejseplan og
rejsebevis. Såfremt det fremsendte ikke stemmer overens med dine
forventninger bedes du kontakte din rejsekonsulent hurtigst muligt
efter modtagelsen af papirerne.
Busservice
Når du deltager i en busrejse hos Team Benns Ski foregår turen i
min. 4-stjernet busser. Andre bustyper kan forekomme specielt i
højsæsonen. Til skolegrupper køres der også med 3-stjernet busser.
Sikkerheden for os har klart førsteprioritet. Med sikkerhed menes
der:
- Alle vores busser er sikkerhedsmæssigt tjekket af inden de kører
fra start.
- Vi går aldrig på kompromis med køre/hviletidsbestemmelserne. På
alle rejserne kan der normalvis købes kaffe, te, vand og øl i
bussen.
Gæsterne må gerne spise snacks og lette måltider i bussen. For
stører madpakker og fælles medbragt mad henvises det til pauserne.
Der må medbringes egne drikkevarer i mindre omfang. Der vises som
regel en DVD/videofilm undervejs. Egen DVD/film må gerne medbringes
på eget ansvar.
Busser uden seler på alle sæder kan forekomme. Der holdes pauser
hver 3-4 time samt spisepauser hvor det kræves. Mødetid senest 10
min. før afgang. På grund af trafikale og vejrmæssige forstyrrelser
kan der opstå forsinkelser. Ved busskifte er gæsterne selv
ansvarlig for sin bagage. Det er gratis at medbringe ski med
bussen, såfremt det er rapporteret senest 14 dage før afrejse.
Maks. 1 sæt ski pr. pose.
Depositum og afbestillingsforsikring
Depositum udgør kr. 1.400,- pr. person. Afbestillingsforsikring
koster kr. 199,- pr. person.
>> Tilbage
til oversigten Praktisk information