Korte facts om St. Johann im Pongau
- Byens højde: 600 m.
- Højeste skiløb: 2188 m.
- Antal lifter: 100
- Grønne pister: 0 km.
- Blå pister: 119 km.
- Røde pister: 189 km.
- Sorte pister: 42 km.
Området er et rigtigt danskerområde og er kendt for sit varierede
skiløb, snesikkerheden og et prisniveau man ikke bliver ruineret
af.
Skiområdet er enormt og velegnet til såvel begyndere som øvede,
unge som gamle samt familier som skal på skirejse til St.
Johann.
Rigtig mange skiløbere kommer tilbage til området, fordi alle
forhold er tilrettelagt, så man får en optimal skiferie i St.
Johann. Bor man i centrum af St. Johann, er der aldrig langt til
skibussen, og vælger man Alpendorf, bor man ved liften.
St. Johann ligger i 600 m og er en typisk østrigsk by med mange
smukke gamle huse og hyggelige gader. Der er mange
indkøbsmuligheder og et utal af restauranter i alle prisklasser
foruden cafeer og pubber. Læg oveni alle diskotekerne, og du har
det helt rigtige billede af St. Johann og hvordan en skiferie til
St. Johann ser ud.
Når skidagen er forbi, byder området også på mange muligheder for
hele familien. Prøv f.eks. kælkebane, skøjtebane eller en hyggelig
kanefart med fakler! Servus!
Skiområdet St. Johann i Pongau
En meget populær destination, der er en del af Østrigs største
skiområde Sportwelt Amadé. De ca. 350 km fordeler sig i alperne
mellem byerne Flachau, Wagrain, Alpendorf og St.Johann. Derudover
er der mulighed for at tage skibussen til Grossarl, hvorfra man kan
stå på ski hele vejen til Bad Gastein. Derudover kan man også tage
en skibus til Mühlback og derfra stå på ski hele vejen til Maria
alm. Disse er heldagsudflugter, og man skal nok have en smule
øvelse inden man begiver sig ud på disse. Hvis man tager disse ture
ind i overvejelserne bliver de 350 km. ligepludseligt næsten
dobbelt så mange km.
Skiløbet i St. Johann, Pongau
Stor variation i skiløbet og gode muligheder for dagsture mellem
byerne. Ikke alle pister er sammenhængende, men et effektivt
skibussytem transporterer dig let rundt mellem områderne. Her
findes skiløb på alle niveauer! Specielt St. Johann er kendt for
deres famøse gode begynderbakke - også kaldet dansker bakken af de
lokale. Derudover byder St. Johann på en stor freestylepark kaldet
Better-park, som ligger næsten lige ved Alpendorf liften.
Team Benns Ski guider arrangerer i St. Johann:
- Pistevisning
- Afterski på Schirmbar ved Oberforsthof
- Picnic
- Hyggelig spareribsaften på Oberforsthof Alm, som er kåret til
en af Østrig's bedste spisesteder
- Kælkeaften
- Karaoke night
OBS: Der tages forbehold for vejrforhold og deltagerantal.
Andre aktivitetsmuligheder i St. Johann:
- Shopping
- Dagsture til Salzburg
- Skøjtebane